Så er BGF’s nye program klar til næste sæson….
Det byder ligesom de øvrige år på en masse hold fordelt over ugen. Det er lige fra voksenhold til børnehold til vores forældre/barn hold, hvor både voksne og børn hygger sig sammen.
I år har Puslingeholdet skiftet navn til “Spirevipperne“, og der er et team af voksne til at lege og hygge med børnene i alderen 3-5 år.
Der er også gang i den på Hoppelopperne, som er holdet for børn fra 5 – 8 år. Her er planlægges masser af forskellige aktiviteter der kan udfordre børn i den alder.
Igen i år forsøger vi at kombinere Spring, rytmik og parkour, men laver nok lidt om så der er lidt mere tid til også at arbejde med den rytmiske del for de børn der har lyst til det, men også gerne vil spring eller lave parkour.
Vi har også 3 dansehold, idet vi starter op med Pardans igen, foruden Danse fitness og Show dance. Der er også mulighed for at stramme lidt op hist og her på vores Mave, Balle Lår hold eller måske lidt mere rolige forhold på vores Stræk og afspænding. Vi har også stadig de Seje mænd til at træne og udfordre hinanden i hallen med forskellige aktiviteter.
Sidst men ikke mindst har vi stadig Cykling hver mandag, og man er meget velkommen til at møde op og se hvad det er for noget.
Vi i BGF glæder os til den nye sæson, og håber at se rigtig mange. Så tjek programmet ud og se om der ikke er noget for dig.
Mvh. BGF’s bestyrelse