Så er sommeren over os og vi nærmer os snart sæsonstart også for gymnastikken. Men inden da er BGF blevet inviteret til at arrangere en times hygge, leg, gymnastik, spring og i det hele taget en masse aktiviteter i forbindelse med Blenstrup’s Idrætsuge.
Det foregår i uge 31 – og BGF er på programmet tirsdag aften fra kl. 18.00 – 19.00 (i det udsendte program står der godt nok fra kl. 19.30, men der er sket programændringer siden).
De fleste af BGF’s instruktører stiller op til denne aktivitet og der kommer også en masse dejlige frivillige hjælpere, som skal være med til at få en god og aktiv times tid i hallen. Det er for alle børn op til 7. klasse – og der vil være en lille overraskelse til slut.
Er du interesseret i at se hvad det er for noget eller ved du bare at det kunne være super sjovt at tumle rundt i alle BGF’s redskaber, så ses vi vel på tirsdag den 2. august 2011 kl. 18.00 i hallen 🙂