Vi får ‘stort’ besøg til opvisningen 2014…

Selvom der er et stykke tid til opvisningen endnu, så har vi allerede forsøgt at få  noget af programmet til at passe sammen.

Som noget helt nyt i Blenstrup Gymnastik Forening har vi inviteret Vivild Idrætsefterskole til at komme til vores opvisning og vise hvad de har lavet i den forgangne sæson.

Det vil være rigtig ‘stort’ med et sådan hold på gulvet til at starte opvisningen med. Derefter kommer der også alle de fantastiske hold som pryder sæsonen 2013/2014 i BGF i år. Det er dejligt at se så mange aktive gymnaster og dansere.

Så vi vil gerne allerede nu slå et slag for at du kommer og støtter op omkring opvisningen den 16. marts 2014 – HUSK at sætte kryds i kalenderen 🙂

Vi glæder os i hvert fald til at vise hvad vi har lært og til at få ‘stort’ besøg af gæstehold fra Vivild Idrætsefterskole.

Udgivet i Aktiviteter, Arrangementer, Opvisning | Skriv en kommentar

HUSK: Fristen for betaling af kontingent er 21. oktober 2013

Kære medlem i BGF

Vi håber du er glad for at være aktiv i BGF.

Vi minder om at sidste frist for betaling af kontingent er mandag d. 21. oktober. Prisen for dit hold fremgår af den seddel du har fået af instruktøren på holdet, og den står også på hjemmesiden http://www.blenstrup-gf.dk/?page_id=86
Kontonummer og betalingsinformation findes her: http://www.blenstrup-gf.dk/?page_id=384

Kontakt os gerne med spørgsmål eller kommentarer

Mvh BGFs kasserer

Udgivet i Godt og blandet | Skriv en kommentar

Så er vi klar til den nye sæson – er du klar?

Vi er nu klar i BGF med en masse hold til den nye sæson 2013-2014 – så vi håber du også er klar? 🙂 Vi glæder os i hvert fald til at skyde den kommende sæson i gang lige om lidt.

Alle hold starter i uge 36, hvilket betyder at mandag den 2. september 2013 vil være startdagen for de første hold.

Programmet for den kommende sæson finder du her

Tilmelding til holdene finder du her – eller i menuen ovenover – eller fra program-oversigten.

Indbetaling til holdene foregår helst elektronisk via Netbank – se informationer herom på denne side

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte bestyrelsen
Vi glæder os rigtig meget til at se dig til en masse hygge og motion i BGF

Udgivet i Godt og blandet, Sæsonstart | Skriv en kommentar

Kom og vær med i Idrætsugen

BGF vil også være med når der er Idrætsuge i Blenstrup i slutningen af juli 2013 – og vi synes det vil være så hyggeligt at møde en hel masse af jer.

Vi vil lave forskellige aktiviteter i eller omkring hallen mandag 29/7-13 og torsdag den 1/8-13 (altså der hvor der er familieaften).

De forskellige aktiviteter vil være fra kl. 17.00 – og man behøver faktisk blot at møde op til hygge og udfordringer bl.a. på aktivitetsbanen, i zumba og cykling… så kom og vær med…

Udgivet i Arrangementer, Godt og blandet | Skriv en kommentar

Endelig… nu er de her… billederne fra opvisningen 2012-2013

Beklager den lange ventetid, men nu er de endelig her… Billederne som flere har ventet på 🙂 – nemlig billederne fra BGF og BUCK’s opvisning 2012-2013 i Blenstrup hallen i foråret.

Det var en rigtig dejlig dag med en masse gymnaster, dansere og cyklister, der alle sprudlede af energi og spænding – fordi de havde glædet sig til at vise de ting frem til opvisningen, som de alle har gået og puslet med hele sæsonen.

Tak for en dejlig opvisning og ikke mindst en god sæson. Billederne finder du i vores galleri under Opvisning – sæson 2012-2013 – hvor der også er billeder af de enkelte hold.

Forresten; vi vender snart tilbage med nyt om den kommende sæson, så det kan være en god ide at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så får du en mail når der kommer nye indlæg her på siden 🙂

Udgivet i Aktiviteter, Godt og blandet, Opvisning | Skriv en kommentar