BGF deltager i Idrætsugen

Så er sommeren over os og vi nærmer os snart sæsonstart også for gymnastikken. Men inden da er BGF blevet inviteret til at arrangere en times hygge, leg, gymnastik, spring og i det hele taget en masse aktiviteter i forbindelse med Blenstrup’s Idrætsuge.

Det foregår i uge 31 – og BGF er på programmet tirsdag aften fra kl. 18.00 – 19.00 (i det udsendte program står der godt nok fra kl. 19.30, men der er sket programændringer siden).

De fleste af BGF’s instruktører stiller op til denne aktivitet og der kommer også en masse dejlige frivillige hjælpere, som skal være med til at få en god og aktiv times tid i hallen. Det er for alle børn op til 7. klasse – og der vil være en lille overraskelse til slut.

Er du interesseret i at se hvad det er for noget eller ved du bare at det kunne være super sjovt at tumle rundt i alle BGF’s redskaber, så ses vi vel på tirsdag den 2. august 2011 kl. 18.00 i hallen 🙂

Udgivet i Godt og blandet | Skriv en kommentar

Bidrag fra Tuborgfondet til team-track…

Vi har været rigtig heldige i Blenstrup Gymnastik forening, idet vi har fået bevilliget 10.000 kr. fra

Bidrag på 10.000 kr. fra Tuborgfondet

– som vi allerede har brugt til indkøb af en team-track.

Team-track’en blev allerede præsenteret til  vores gymnastik opvisning hvor flere af holdene gjorde brug af den ind gik i flere forskellige aktiviteter under opvisningen. Men den har også være brugt i de sidste træningstimer lige op til opvisningen, og den har været et rigtig godt supplement til redskaberne som BGF ellers har. Den har en rigtig fin størrelse til at alle instruktører kan håndtere den, så vi er rigtig glade for den.

Så en stor tak til Tuborgfondet for et bidrag til endnu større gymnastik oplevelser i Blenstrup Gymnastik Forening.

Udgivet i Godt og blandet | Skriv en kommentar

Gymnastikforeningen med til 80’er bal…

Lørdag den 9. april spillede bandet “DanBand – All Stars” op til 80’er musik i Blenstrup hallen, og der var i alt 370 til spisning og dans i forbindelse med dette arrangement.

Blenstrup Gymnastik forening var også repræsenteret – både med gæster der var med til spisning og dans, men også i form af medhjælpere som skulle rydde borde, stå i bar, mm. således der kunne tjenes lidt penge til foreningen fra et eventuelt overskud.

Det var et rigtig hyggeligt og godt arrangement som Samvirkende Foreninger i Blenstrup havde været arrangør for, og i Gymnastik foreningen er det altid muligt at hjælpe til sådanne arrangementer. Er du interesseret i at blive kontaktet, så er du velkommen til at skrive til bestyrelsen – du finder adressen under Kontakt

Udgivet i Arrangementer, Godt og blandet | Skriv en kommentar

Alle hold træner til udgangen af marts…

Selvom opvisningen er vel overstået, så foregår der stadig en hel masse aktiviter i Blenstrup Gymnastik forening.

Alle hold træner stadig – og det vil de gøre indtil udgangen af marts, så der er lige et par gange endnu. Dog bliver Linedanserne ved i april måned også, men stopper når vi når til maj, og foråret forhåbentlig er godt i gang.

Så heldigvis er der stadig fuld gang i aktiviteterne ud over den ‘normale’ sæson, indtil vi holder en lille pause hen over sommeren for at starte igen først i september 2011 🙂

Udgivet i Aktiviteter, Godt og blandet | Skriv en kommentar

Opvisningen gik rigtig godt…

I dag var der gymnastik opvisning i Blenstrup Gymnastik Forening, og der var rigtig mange hold på gulvet for at vise hvad de havde arbejdet med i sæsonens løb. I alt havde vi 350 aktive og besøgende til vores opvisning – det var dejligt at se så mange 🙂

Der var mange hold på gulvet til Blenstrup Gymnastik Forenings opvisning den 13. marts 2011

Forældre-barn holdet indledte opvisningen med cowboy-dans efter indmarchen, og de blev efterfulgt af puslingene, som var i fine skørter. Der var også pirater på et-hjulede cykler. Bagefter kom ‘de seje’ på gulvet – først var det drengene og derefter pigerne. Begge hold leverede en flot opvisning med masser af aktivitet.

De seje drenge

Så kom springerne på gulvet – begynder acro-springerne startede med både serie, akrobatik og spring. De øvede springere var et stort hold, da både Blenstrup, Hadsund og Terndrups øvede springere viste en fælles opvisning, som de allerede har vist i Terndrup, og senere skal vise i Hadsund og Hobro.

Acro-spring-holdet (begynder)

Imellem spring-holdene var de voksne dansere på gulvet, og gav en fin præsentation af standard dans. Både begynder danserne og de øvede viste hvad de havde øvet gennem sæsonen.

BUCK lavede i to omgange en fin præsentation af hvad de havde arbejdet med i sæsonen – både solo kørsel og hele holdet. Afslutningen kom fra linedanserne inden alle holdene igen kom på gulvet til uddeling af en stor tak til instruktørerne og udmarch.

Se flere billeder fra opvisningen under galleriet…
En rigtig god afslutning på sæsonen.

NB! Der vil dog være gymnastik marts måned ud for de fleste hold. Er du i tvivl om dit hold træner så spørg instruktøren.

Udgivet i Opvisning | Skriv en kommentar